Skjulte magter? Hemmelige selskaber i 1000 år

Print Friendly

skjulte-magter

Skjulte magter? Hemmelige selskaber i 1000 år.
178 sider. Aschehougs forlag 2006. Udsolgt fra forlaget. Kan købes i antikvariater.

Retur:    Bøger     CV     

 

Det var Da Vinci-tid. Eller rettere, det var Da Vinci Mysterium-tid. Dan Browns konspiratoriske thriller ramte verden, og intet var det samme derefter, slet ikke kristendommen. Dan Brown hævdede selv, at bogens opsigtsvækkende oplysninger om Jesus’ ægteskab og børn med Maria Magdalene og det hemmelige selskabs Sions Priorat byggede på fakta, så der var en Fakta bag Da Vinci Mysteriet industri i gang, hvis output i værdi sikkert overgik flere afrikanske staters bnp. Jeg havde læst bogen og ud over det rædselsfulde sprog bemærket, at det mindede mig om noget. Dan Brows fakta kom fra den psudohistoriske bog Holy Blood, Holy Grail af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln, som jeg havde læst mange år tidligere som en del i min interesse for alternativ historie. Jeg læste videre om sagen og fik nogle bøger hjem fra Frankrig om Sions Priorat. I en kronik i Berlingske Tidende 29. januar 2005 skrev jeg under overskriften” Da Vinci Mysteriet – den sande historie”, om hele den svindelaffære, som lå til grund for Holy Blood, Holy Grail og dermed Da Vinci Mysteriet.

Men nu nærmede filmen sig, og forlaget bad mig skrive et responsum om en af horden af bøger om hemmelige selskaber, som selvfølgelig var rædselsfuld. I den forbindelse sagde min redaktør Elise Nørholm, at de selvfølgelig hellere ville have en bog skrevet af en dansk forfatter. Det kan jeg slet ikke nå, protesterede jeg. Filmen havde premiere i maj 2006, og da bogen skulle udkomme samtidig med filmen, ville det betyde, at jeg skulle skrive den på fire måneder. Så en måned senere var jeg ved at cykle over Langebro, da det slog mig: Du kan da godt skrive en bog på tre måneder! Forlaget var stadig med på det, og jeg gik i gang.

Jeg begyndte ikke på bar bund. Foruden min interesse for alternativ historie a la von Dänikien og nævnte Holy Blood, Holy Grail, så havde jeg siden min ungdom været interesseret i mange former for alternativ viden, hvad enten det var UFO’er, paranormale evner eller jagten på Atlantis. Det var i stigende grad blevet klart for mig, at de mange splittede og fragmenterede grupperinger inden for det alternative på mange måder fremstod som et samlet univers forenet i et konspirativt og paranoidt verdenssyn, hvor det ekstreme venstre og højre indgået et uventet partnerskab i en fælles modkultur. Her kom Dan Brown så ind med sine berømte facts i Da Vinci Mysteriet og Engle og Dæmoner. Svarere end at bygge på dyb research var de baseret på en klippe-klistre fra internetsumpen af konspirationsteorier og værker som Holy Blood, Holy Grail. Som jeg skrev i indledningen:

“Dette er en bog om hemmelige selskaber eller snarere selskaber med hemmeligheder. Et rigtigt hemmeligt selskab ville være så hemmeligt, at der ikke kunne skrives noget om det, fordi ingen kendte til dets eksistens. Det skulle man i det mindste tro, men som læseren vil opdage, eksisterer flere af de selskaber, der er skrevet mest om, slet ikke.
Hemmelige selskaber og deres følgesvend sammensværgelsen fascinerer os og sjældent mere end i disse år, hvor boghandler og internetsider svulmer af beretninger om sammensværgelsesteorier og skjulte magter i politik og historie. Bøgerne på det danske marked om emnet er i bedste fald overfladiske, i værste fald balancerende på grænsen til det tåbelige og uvederhæftige. Ingen nævnt, alle glemt. Således provokeret har jeg udvalgt en række hemmelige selskaber, som følges i historie og myte. Min interesse ikke har været blot at give en beskrivelse af hvert enkelt selskab, men også at vise, hvorledes de hemmelige selskaber er blevet til myter og optræder i et esoterisk historisk univers i bestsellere som Da Vinci Mysteriet og Det hellige blod og den hellige gral.

Det har været bestemmende for udvalget af hemmelige selskaber, at de på en eller anden måde skulle være forankret i tusmørkelandet mellem historie og myte og i den offentlige bevidsthed være knyttet til det okkulte og esoteriske. Derfor endte det med Thuggerne i Indien (Kalis Kvælere), Assassinerne i Syrien og Persien, Tempelridderne, Frimurerne, Illuminati, Sions Priorat og Thuleselskabet (og andre selskaber bag Hitler og nazipartiet). Jeg kunne ikke modstå fristelsen og afslutter bogen med beretningen om Palle Laurings teori om det danske kongehus som et hemmeligt selskab.
Jeg har måttet foretage et udvalg, og mange vil sikkert savne f.eks. Rosenkreutserne eller Opus Dei. Andre har måske ikke fået helt den udførlige behandling, de fortjener. Frimurerne har ikke et selvstændigt kapitel, men dukker op i flere sammenhænge og kapitler. Dan Brown har fået sit helt eget kapitel, men man kan lige så godt se i øjnene, at uden Dan Brown var denne bog næppe skrevet. Min navnefælles bestsellere Engle og Dæmoner og Da Vinci Mysteriet trækker på hele det mytiske univers med hemmelige selskaber og sammensværgelser, og han hævder selv, at de bygger på fakta. Det måtte jeg se nærmere på!”

Jeg husker arbejdet som meget stressende, men også utrolig fascinerende, og resultatet er jeg faktisk ganske tilfreds med. Jeg synes ikke, man mærker sveden og udmattelsen, og både sprogligt og fagligt holder den et godt niveau. Og jeg nåede det: Bogen udkom tre dage før premieren på filmen.

Jeg har aldrig før eller siden oplevet så meget interesse for en af mine bøger. Der var interviews i TV, radio, blade. Jeg lagde røret og den næste ringede. Bogen solgte pænt, men blev ikke den gigantbestseller, vi havde håbet på. Salgstallene var firecifrede, ikke femcifrede. Økonomisk var det vigtigste for mig den meget store mængde foredrag, der fulgte. Når folk kritiserer Dan Brown, så plejer jeg at forsvarede ham med ordene: ”Ikke et ondt ord om Dan Brown. Jeg levede af ham et år.”

Herefter blev jeg manden, som man ringede til, når pressen havde brug for nogle kommentarer til en konspirationsteori, og med en kronik i Berlingske Tidende 12. september 2006 om konspirationsteorierne kom jeg virkelig i ilden. Men mere om 11. september en anden gang. Hvad der slår mig nu 10 år senere er, at jeg i Skjulte Magter? og i de mange interviews kom meget tæt på at en karakteristik af det postfaktuelle samfund, som er blevet et af de vigtigste debatemner efter Donald Trumps valgsejr. Jeg talte om konspirationsteorier som et demokratisk problem, når konspirationer med Peter Englunds ord er blevet et forklaringsparadigme. Hvordan skulle man kunne debattere nogenlunde rationelt, når det sker gennem en tåge af konspirationstankegang, hvor ”nogen” står bag?

Skrevet om Skjulte magter

Bo Bjørnvig i Weekendavisen:
” …på disse områder bevæger man sig på usikker grund, hvor solid viden ofte ikke er mulig at opnå – det er jo derfor myterne er vokset. Det gælder for eksempel nazisternes blanding af rationel videnskab og vanvittig overtro, som Dan Andersen også er inde på i et yderst oplysende afsnit.
For han har jo selv en rem af huden, Dan Andersen, for ellers ville han ikke kaste sig over emnet. Men samtidig har han trangen til at afsløre myterne. Blandingen af sans for myter og trangen/evnen til at afsløre dem gør Dan Andersen til en sjælden fugl, som vi bør sætte pris på.”

Lektørudtalelse
Veloplagt og historisk saglig velargumenterende bog, der kritisk kigger under kåber, går bag riter og ritualer og afdækker kringlede kroge og koder i hemmelige selskaber. Bl.a. gennemhuller forfatteren fra sin professionelle historiske synsvinkel den intellektuelle substans bag Dan Browns Da Vinci mysteriet og Engle og dæmoner. Forfatteren har flere gange været i medierne, og lader ingen tvivle om han mener det meste er fup og meget lidt fakta. Men bogen fortæller også underholdende om mange andre hemmelige selskaber og konspirationsteorier, der ligger indenfor den aktuelt debatterede begrebsverden som bl.a. forfatteren kalder “konspiranoia”, som er en kombination af paranoia og konspiration. Her er den virkelige historie bag de tilsyneladende morderiske Kali-tilbedende indiske “thuggere” mange af os nok mest kender fra filmserien om Indiana Jones. Her er assassinerne, og naturligvis de i tiden allestedsnærværende tempelriddere. Der er spotlys på Illuminati, og selvfølgelig saglige sandheder bag Sions Priorat, som er svære at ignorere selv for sådan én som jeg, der gerne indrømmer at have en svaghed for en god saftig konspirationsteori. Forfatteren har også nogle skræmmende sammenligninger mellem det, han kalder “esoterisk historiskrivning”, “tankegodset i nazismen” og “store dele af new age-bevægelsen”. Spændende og tankevækkende læsning

Lektørudtalelse
Carsten Nørby Sørensen

Nye indlæg