The Danish Flag

Print Friendly

Klik for at zoome ind

The Danish Flag in the Mediterranean, Shipping and Trade 1747-1807.
365 sider + CD-ROM.

Københavns Universitet 2001

Download som PDF:  Vol 1 og Vol 2

Retur     Bøger       CV

 

 
Did Neutrality pay? An Econometric Analysis of Danish Shipping to the Mediterranean 1748-1790 (med Hans-Joachim Voth, Fellow of Clare

College, Cambridge). Anders Monrad Møller (red.), Folk og Erhverv, tilegnet Hans Chr. Johansen. Odense 1995, s. 91-99.

The Grapes of War: Neutrality and Mediterranean Shipping under Danish Flag, 1750-1807 (Med Hans-Joachim Voth, Fellow of Clare College, Cambridge) Oxford University. Discussion Papers in Economic and Social History. No. 18, September 1997. 32 sider.

The Grapes of War: Neutrality and Mediterranean Shipping under Danish Flag, 1750-1807 (Med Hans-Joachim Voth, Fellow of Clare College, Cambridge). Scandinavian Economic History Review 48, no. 1 (2000) s. 5-27.                                                                                       

Farligt møde i Middelhavet. Siden Saxo, vol. 12, nr. 3, (1995), s. 12-19.

Det danske flag i Livorno, handel og skibsfart 1747-1807. Hans Jeppesen m.fl.(red.), Søfart Politik Identitet, tilegnet Ole Feldbæk. København 1996, s.193-213.

Denmark-Norway’s Golden Age in the Mediterranean. Sven Sørensen og Joe Schiro (red.), Malta 1796-97. Thorvaldsen’s Visit. Based on the unpublished Diary of Peder Pavels. La Valetta, Malta 1996. s. 9-20. 

La politique danoise face aux États barbaresques (1600-1845). Gérard le Bouëdec og Francois Chappé (eds.): Pouvoirs et Litteraux du XVe au XXe siècle. Presses Universitaire de Rennes. Rennes 2000, s. 243-250.

Søløjtnant Uldall, Pasha Sidi Yussef og lidt om Bertel Thorvaldsen. En nyfunden dagbog fra et middelhavstogt 1796-97. Maritim Kontakt 22 (2000). s. 51-77.

Denmark-Norway, Africa and the Caribbean 1660-1917: Modernisation financed by sugar and slaves? Peter Emmer, Olivier Pétré-Grenouilleau og J. Roitman (red.), A deus ex machina revisited. Atlantic colonial Trade and European Economic Development. Brill. Leiden og Boston 2006. s. 291-315.

Le traité de paix Dano-Algérien 1746 et la réaction du consul anglais. I Torbjørn Ødegaard (red.): Les correspondances du Ludolf Hammeken. Le premier consul dano-norwégien à Alger 1746-1751. Algier 2016. ENAG Éditions, s. 27-37.

Efter specialet var jeg grebet af den hellige ild og ønskede at fortsætte min forskning ved at søge ph.d.-stipendium. Traktaten med Osmannerriget i 1756 var en del af det traktatkompleks, som åbnede Middelhavet for skibe under dansk flag, og det var kendt i forskningen, at denne del af den florissante handelsflådes skibsfart nåede et betydeligt omfang. Men ellers var Middelhavsfarten et blankt område sammenlignet med størrelse, ruter, ladninger, og fordeling blandt monarkiets tre dele Danmark, Norge og Slesvig-Holsten. Det var naturligt at fortsætte med en undersøgelse af skibsfarten i Middelhavet under dansk flag 1747-1807.

Efter et par års forgæves ansøgninger var jeg så heldig at få et tre års stipendium ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze. Det var en vidunderlig og inspirerende tid i mit liv, og jeg har stadig gode venner i Firenze, som jeg besøger hvert år. Efter min hjemkomst til Danmark i 1996 forventede jeg at kunne gøre afhandlingen færdig ret hurtigt, men der dukkede nogle problemer op, som forsinkelse afleveringen indtil 2000. Min vejleder tog hjem til Spanien og holdt derefter op med at kommunikere med mig, hvilket gjorde det umuligt at fortsætte arbejdet, fordi jeg ikke måtte aflevere afhandlingen uden vejlederens godkendelse. Jeg begyndte som ekstern lektor ved Institut for Historie, København Universitet. Sammen med andre forhindringer gjorde det, at afleveringen blev forsinket. Som en krølle på halen kunne jeg på grund af den forsvundne vejleder ikke aflevere afhandlingen i Firenze, men Københavns Universitet var så venlig at modtage den.

Kernen i afhandlingen er en kortlægning af Middelhavsfarten under dansk flag fra de første traktater med de nordafrikanske stater til dansk skibsfart forsvinder i 1807 med det britiske overfald på København og flådens ran. På grundlag af de såkaldte algierske søpas, som hvert skib, som sejlede syd for Kap Finisterre skulle købe, kunne jeg vise antallet over tid og fordelingen mellem monarkiets provinser og havnebyer. Dette kombinerede jeg med et betydeligt antal bevarede lister over ankomne skibe til havne i Sydeuropa og Middelhavet til at give et billede af skibenes bevægelser i Sydeuropa og Middelhavet. Resultatet viste en betydelig stigning i antallet af afsejlinger fra mellem 100 og 200 i perioden 1747-1770 til et maksimum på næsten 800 i 1794 og 1795. Der var meget betydelige udsving fra år til år, tæt knyttet til udbrud af europæiske storkrige og trusler om krig. Generelt blev skibene større og mere alsidige og kunne skifte opportunistisk fra område til område, hvilket blev meget vigtigt, efterhånden som de europæiske storkrige blev udvidet og intensiveret, og flere og flere havnebyer blev besat eller blokeret.

Det var vigtigt at finde ud af årsagerne til den danske skibsfart meget betydelige fremgang i Middelhavet. Var der tale om naturlige konkurrencefordele såsom lave lønninger, adgang til billigt tømmer og gunstig placering på den vigtige rute fra Baltikum til Middelhavet, eller var det en krigskonjunktur, hvor den neutrale danske skibsfart steg i krigstider og stabiliserede sig på et højere niveau efter krigen. I Firenze fik jeg et fint samarbejde med Hans-Joachim Voth, en meget dygtig økonomisk historiker, som introducerede mig til en række økonometriske tests for de to hypoteser. Vores samarbejde udmøntede sig i to foreløbige artikler og så et større endeligt arbejde i Scandinavian Economic History Review. Konklusionen var, at der var en betydelig krigseffekt, som viste sig i en permanent forøget skibsfart i fredstid, men at der stadig var plads til rent økonomiske konkurrencefordele.   

Det normale ville være at søge at udgive afhandlingen, og det er jeg da også blevet opfordret til. Men jeg har altid ment, at ph.d.-afhandlinger er ulæselige, og at en udgivelse ville kræve en komplet omskrivning. Der dukkede hurtigt andre projekter op, og en udgivelse er blevet udsat. Heldigvis har udenlandske forskere som Pierrick Pourchasse, Leos Müller og Magnus Ressel brugt afhandlingen og den tilhørende database og udtalt sig særdeles pænt om mit arbejde.

Nye indlæg